Fire Flotte malerier i Danmark

Der findes et utal af store Danske kunstnere , få af dem er nødvendigvis verdenskendte, men det betyder absolut ikke at de ikke findes Danske malerier som er af høj kvalitet.

Her er fire Danske malerier du kan se og beundre her i Danmark:

1. ”Asiatisk Compagnis bygninger, set fra St. Annæ Gade på Christianshavn, København” af Vilhelm Hammershøi fra 1902.

Et meget fladt og tørt maleri ved første syn, men i virkeligheden et rigtig interessant maleri der ikke følger de traditionelle kompositionsprincipper. De fleste malerier fra denne periode er farverige og inviterende, men Hammershøi går i stik modsatte retning med dette maleri.

Maleriet kan finde på Statens Museum for Kunst.

2. “Sex shop” af Tal R fra 2013.

Maleriet som er af nyere dato viser en sex shop som man ofte kunne se dem på Istedgade i København. Maleriet repræsenter et Danmark som altid har været på forkant med liberalisering af pornografi, men også seksuel frigørelse og offentlige seksuelle diskussioner der har ført til det frie land Danmark er den dag i dag.

Maleriet kan findes på ARoS i Århus.

3. ”Det mystiske bryllup” af Kristian Zahrtmann fra 1894.

Et bryllup mellem en biskop og en nonne som bliver gift er lidt af et “mystisk bryllup. Brylluppet er angiveligt fra 1500 tallet hvor det ikke var unormalt at en biskop og nonne havde et symbolsk bryllup for at forene kirke og gud.

Maleriet kan findes på Bornholms Kunstmuseum.

4. “Sankt Hansblus på Skagen strand’ af Peder Severin Krøyer fra 1906.

Maleriet viser Vippefyret i Skagen hvor folk fra nær og fjern mødes hvert år for at fejre Sankt Hans. Det rigtig fascinerende ved P. S. Krøyers maleri er de 42 forskellige personer der er portrætteret og måden hvorpå deres indbyrdes relationer og P. S. Krøyers relationer med dem er fremvist.

Maleriet kan findes på Skagens kunstmuseum.

Det var blot fire udvalgte danske malerier, gå på opdagelse i Danske museer og find mange flere.